Menu

Bagsværd Boldklub kan nu kalde sig DBU Get Movin klub

image Overrækkelse af diplom og banner
Claus Møller
10. februar 2024 kl. 14:51
Øget fokus på pige- og kvindefodbold i BB
Forstærket fokus på pige- og kvindefodbold i BB

Med vores nye titel som DBU Get Movin’ klub viser vi, at vi ønsker at prioritere vores pige- og kvindeindsats. Mange steder rimer fodbold stadig på dreng – og det skal Get Movin’ gøre noget ved. Vi vil arbejde målrettet mod, at piger og kvinder bliver en ligeværdig del af fodboldfællesskabet.

At være DBU Get Movin’ klub er først og fremmest en måde, hvor vi som klub peger arbejdet med vores pige- og kvindefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal medvirke til, at vi sikrer, at piger og kvinder i endnu højere grad tiltrækkes, trives og udvikler sig i klubben.

Med tiltag som dommer- og trænerkurser forbeholdt kvinder, "flytbar fællestræning" med andre klubber i kommunen og to ambassadører for pige- og kvindefodbold i klubben, er vi allerede godt i gang.

Get Movin’ er et tiltag, der samlet set skal give et markant løft af rammevilkårene for dansk pige- og kvindefodbold landet over. Det mål vil vi i Bagsværd Boldklub gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale med DBU Sjælland om at blive DBU Get Movin’ klub og arbejde målrettet med vores pige- og kvindeindsats. Get Movin’ er støttet af Nordea-fonden.

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte bestyrelsen. Læs mere om Get Movin’ her

Luk