bagsvaerd

Bagsværd Boldklub i Apeldoorn , Holland.

Klub-cms nyheder
30. juni 2010 - 11:07 af: Jesper Seyfarth

Bagsværd Boldklub (B/B) har deltaget med to U 19 drenge hold til en international fodboldturnering i Apeldoorn , Holland - en af Gladsaxe Kommune's venskabsbyer !

Bagsværd Boldklub (B/B) har deltaget med to U 19 drenge hold til en international
fodboldturnering i Apeldoorn , Holland - en af Gladsaxe Kommune's venskabsbyer !
Der var afgang med bus torsdag aften fra Bagsværd - og vel ankommen fredag morgen
til vor venskabsklub WWNA's fantastiske klubfaciliteter placeret midt i smuk natur i
udkanten af Apeldoorn , stod programmet på morgenmad efterfulgt af 1½ times træning
for "lige" at få løsnet en kende op for de trætte kroppe.
Efter træning OG ikke mindst et dejligt opfriskende bad gik turen med bybus ind til
Apeldoorn centrum - et centrum meget lig Strøget med et stort gågade-system og
masser af forskellige forretninger & endnu flere cafeer !
Da vejret absolut var med os ( 25 grader ) fik vore 4-5 timer hurtigt ben at gå på -
og mange nåede nok ikke det hele igennem ..... ;o)
Da vi kom tilbage til WWNA var det tid til aftensmad og dernæst 1 times løssluppen
boldleg inden der blev fløjtet til køjs i de opsatte telte på anlægget.
Lørdag blev turneringen så skudt igang fra morgenstunden af - og begge B/B hold
klarede sig fint igennem hver sin pulje : B/B 1 hold blev nr 1 i deres pulje og gik
dermed videre til finalespillet om søndagen ; B/B 2 hold blev nr 3 i deres pulje og
skulle dermed spille om placeringerne 5-8 om søndagen.
Da det var høj & glohed sol , var det nogle "brugte" B/B spillere der efter 3
indledende kampe , satte sig til middagsbordet - dog gav maden ny energi og da der
senere lørdag aften var fodbold på storskærm i et totalt fyldt klubhus var der ikke
megen træthed at spore hos nogen som helst !
Søndag var der placeringskampe og B/B 2 hold klarede en fin 6 plads hjem - B/B 1
hold spillede sig i finalen , hvor modstanderne var et kombineret senior/U19 hold
fra værtsklubben WWNA.
Kampen var meget lige - men trods 2-3 store chancer lykkedes det ikke B/B at score
og da de heller ikke i denne kamp lukkede mål ind endte finalen 0-0 = straffespark.
Her viste værterne ingen gæstfrihed - og da B/B samtidig brændte 2 spark måtte vi
"nøjes" med en fornem 2 plads efter 4 sejre & 1 uafgjort - og endda med den flotte
statestik at der ikke blev scoret mål mod os i ordinær kamp ! 
Pokalen for 2 pladsen og medaljer til alle spillere blev modtaget - og dernæst var
det tid til ualmindelig råhyggeligt samvær(d) på tværs/trods af nationalitet , alder
, køn & sprogforviklinger , så det blev endnu en dag i Apeldoorn at mindes med stor
glæde !
Mandag morgen var det en flok fodboldmætte & trætte B/B spillere , der satte sig i
bussen med kurs mod Denemarken - og mandag aften var der ankomst på Bagsværd Stadion
efter en 4-dages "tour de Apeldoorn" som vil stå printet på nethinden langt ind i
fremtiden.
En tur der bl.a. blev muliggjort vha økonomisk støtte fra Gladsaxe Kommune's
internationale sekretariat der også har venskabsby-samarbejde som ansvarsområde.
Der skal lyde en stor tak til medarbejderne for fint samarbejde - og også en stor
tak til Munch's Minibusser  / Dania Turistfart der stod for en helt igennem perfekt
gennemførelse af transporten Bagsværd-Apeldoorn T/R !