Menu

2-4 årige

Det primære i Puslingeholdet for de 2-4 årige er bevægelse og leg, som er en vigtig forudsætning for at barnet udvikler sig. At bruge kroppen har stor betydning for barnet, både fysisk, psykisk og socialt. Børn oplever og lærer gennem hele kroppen. De forstår bedre, lærer bedre og udvikler sig bedre. Bevægelse og leg hjælper barnet med at udforske sig selv og sine omgivelser. Så at kravle, klatre, hoppe, løbe er en meget vigtig del af barnets udvikling.

Derfor går det primært ud på at vi styrker motorikken ved leg, så de er klar til mere tekniske øvelser når skal op og videre i 5-6 års gruppen.

Hver gang har vi som standard en opvarmning hvori der indgår en slags tema/leg. Der er efter opvarmning som standard opstillet 3 stationer, hvori forældrene typisk deltager som hjælpere. 2 af stationerne er som regel med bold hvor den sidste station som standard altid vil være en forhindringsbane, da denne typisk er det bedste motoriske redskab.

Holdet består af både drenge og piger.

Der er fokus på gensidig respekt og hjælpsomhed og dermed det gode kammeratskab.

Puslinge 2-4 år vejledes af Lene, som selv spiller fodbold og har et barn på holdet.

Holdenes fortsatte succes sker i samarbejde med engagerede forældre.

Vi træner lørdage fra kl. 9:00 til 10.00 på klubbens kunstgræsbaner. I perioden november til og med marts træner vi indendørs.

Vi har løbende info på Facebook gruppen "Bold og bevægelse i Bagsværd" som du kan finde her > Bold & Bevægelse

Der er i øjeblikket venteliste til holdet. Det er gratis at skrive sig op her

Vi giver besked såfremt der bliver plads på holdet.