Referat af ordinær generalforsamling torsdag d. 19. februar 2009.
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Finn Thøgersen, som vælges.
2. Valg af referent
Bestyrelsen foreslår Inger Kolind, som vælges.
3. Bestyrelsens beretning for år 2008
Steen skitserede årets gang således:
2008 blev i BB et år hvor den gode udvikling af klubben fra tidligere fortsatte.
Økonomi
Også på den økonomiske front fortsættes den positive udvikling. Efter endnu et overskud ligger formuen på et ganske højt niveau, og bestyrelsen vil fortsat drøfte, hvorledes vi får anvendt nogle af midlerne, så de synligt og langtidsholdbart kommer medlemmerne til gode igen.
Medlemmer
Medlemsmæssigt ligger vi stabilt omkring 600 medlemmer, der er tæt på den øvre grænse.
Det dækker over en sund ungdomsafdeling med hold i alle rækker hos drenge og piger, som bliver en stadigt større gruppe i klubben, hvilket er meget glædeligt.
Bestyrelsen har sat særlig fokus på kontingentbetalingen i 2008. Det har været en meget stor opgave at sikre betaling fra alle, samt ajourføring af et hastigt skiftende medlemskartotek, men opgaven er løst på bedste vis med Inger som tovholder. Den stramme styring af medlemsdelen har også haft stor betydning for den gode økonomiske situation.
Sportslige resultater
Sportsligt gik det op og ned i seniorafdelingen. 1. senior er fortsat i en meget tæt Serie 2 i år.
Både 2. senior og 3. senior ligger i serie 4, hvor der her i foråret spilles om oprykning til Serie 3. For begge holds vedkommende savner vi lige nu trænere, og der ledes intenst hvilket forhåbentlig snart giver resultat.
Dame-senior ligger fortsat i serie 1 hvilket er positivt. Efter ønske fra både spillere og tidligere trænere, fortsætter vi med at lede efter ny træner til holdet. Det bliver spændende at følge de mange unge talenter der står på spring til at forstærke kvindeholdet de kommende år.
UA
I UA går det sportsligt hæderligt.
Vi skal fremadrettet til at have endnu større fokus på udviklingen af den enkelte spiller, jf. DBU`s nye holdninger til børnefodbold. Dvs. væk med resultatfokus ? specielt blandt de yngste. Trænerne skal her i stedet fokusere på udviklingen af den enkelte spillers tekniske og motoriske færdigheder, hvilket vi vil øge opmærksomheden omkring i år. Bestyrelsen har besluttet at opslå en stilling som ungdomskonsulent, set i lyset af at Høj fortsat er rigeligt udfordret med klubbens daglige drift samt en række træneropgaver. Ambitionen er at finde en person der kan være med til at løfte niveauet i den store børne- og ungdomsafdeling ? både blandt trænere og spillere.
Herudover har bestyrelsen en ambition om at sikre en grundlæggende uddannelse af trænerne i klubbens børne- og ungdomsafdeling ? til gavn for både trænere og spillere. Bestyrelsen vil derfor undersøge hvilke kurser, der bedst kan hjælpe trænerne på vej allerede i år.
Derudover tilbyder klubben fortsat at sende trænere med ambitioner på mere uddannelse i DBU`s træneruddannelsesforløb.
Ophold/opførsel på stadion
Det er vores vurdering af indsatsen med at have fokus på god opførsel i klubben har hjulpet, om end der stadig er behov for fokus.
Kunstgræs
Trods ihærdig argumentation har kommunen truffet beslutning om at anlægge de første to kunstgræsbaner på Gladsaxe Stadion i år. De er nu taget i brug, hvilket har betydet et begrænset antal timer til rådighed hver uge til B/B. Det ændrer imidlertid ikke på klubbens ønske om anlæg af kunstgræs på bane 2, hvilket reelt set også vil ske i forbindelse med opførelsen af den ny Bagsværd Skole. Bestyrelsen er i dialog med kommunen om muligheden for at fremrykke denne proces.
Jubilæum forude
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der planlægger en række arrangementer i forbindelse med klubbens forestående 50-års jubilæum den 19. maj 2009. Selve receptionen samt de fleste øvrige aktiviteter gennemføres lørdag den 30. maj. Læs meget mere på klubbens nye hjemmeside, der løbende opdateres.
Sluttelig skal der lyde en stor tak til de mange frivillige trænere der dagligt yder en stor indsats for at få klubbens mange hold til at fungere. Også en stor tak for godt samarbejde til kollegerne i bestyrelsen.
4. Forelæggelse af regnskab ved Yan Sørensen
Regnskabet vedlægges som PDF fil. Vi har et overskud på 58.000 kr, som primært skyldes mere i kontingentindbetaling. Vi har nu en egenkapital 261.000 kr. mod en negativ egenkapital i 2003 på 1300 kr.
Vi forventer at 2009 ikke bliver overskudsår idet der er jubilæum.
Der spørges til en enkelt udgiftspost. Det skyldes at bestyrelsen har bevilliget sig selv et omkostningsgodtgørelse på i alt 19.200 kr. for 6 mennesker, analogt til godtgørelsen for de frivillige trænere.
Regnskabet er godkendt.
5. Indkomne forslag.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingentsats, hvilket vedtages.
6. Valg af næstformand og kasserer.
Næstformand Inger Kolind er på valg og genopstiller
Kasserer Yan Sørensen er på valg og genopstiller.
Begge vælges.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Henrik Høj Petersen, Jesper Seyfarth, Mia Ryssel er på valg og ønsker genvalg.
Til den ledige post i bestyrelsen indstiller bestyrelsen Jon Rasmussen.
De 4 vælges uden modkandidater.
8. Valg af revisor
Lilly Jacobsen er villig til genvalg og vælges.
9. Eventuelt
Der sættes spørgsmålstegn ved, om veteranerne bør betale det nedsatte kontingent. Det er indtrykket, at de træner og spiller kampe som alle andre. Bestyrelsen lytter til dette, men det er diskuteret ved bestyrelsesmøde uden, at der er taget beslutning om at ændre det.
Formanden takkede den fremmødte for spørgelyst.
Referent Inger Kolind