Klub-cms nyheder
11. januar 2012 - 21:43 af: Steen Jørgensen
Bagsværd BK har indgået samarbejde med DBU Sjælland om ansættelse af Richard Lilja
Det er med glæde at vi kan meddele, at vi netop har indgået aftale med DBU Sjælland og Richard Lilja, om ansættelse af sidstnævnte som Børne- og ungdomskonsulent i Bagsværd BK.
Siden klubbens tidligere konsulent Ken Jeppesen stoppede i sommers, har vi været på udkig efter en kvalificeret afløser, og det mener vi afgjort at have fundet i Richard.
I december 2011 søgte bestyrelsen DBU Sjælland om tilskud til at få en B&U konsulent til Bagsværd. Ansøgningen var så god at den blev i mødekommet, i en toårig projektperiode. Bestyrelsen ønskede at fastholde den øgede fokus på børne- og ungdomsmedlemmernes udvikling, samt trænernes tilsvarende udvikling og uddannelse.
Om sig selv siger Richard: "Mit navn er Richard Lilja og jeg er fodboldtræner. Jeg har været så heldig/dygtig at kunne leve af min hobby de sidste 4 år. Jeg er ansat på Birkerød Sports College, som fodboldtræner. Desuden er jeg i DBU, som B&U konsulent og Instruktør. Samtidig er jeg også træner i BGA (Boldklubberne Glostrup Albertslund). Alt det giver tilsammen giver en dejlig og super sjov hverdag med masser af fodbold.
Før jeg blev fuldtidstræner, var jeg i den finansielle branche, senest som underviser på Forsikringsakademiet - hvor jeg også selv er uddannet som forsikringsmægler. Jeg bor i Hornbæk, er gift og har to drenge (16 og 18). Jeg håber at kunne bidrage positivt i Bagsværd BK og glæder mig til at møde alle trænerne i forbindelse med de 2 inspiration træningspas. Det skal nævnes at jeg ser mig selv som en ekstra ressource som trænerne/lederne kan gøre brug af - til træning, forældremøder, træner/leder møder, supervision, kamp - hvor det nu anses for relevant."
Her er lidt om Richards hidtige virke
Richard Lilja (født 24. september 1968) har mere end 15 års erfaring som fodboldtræner og er uddannet A-licens træner. Han har trænet både seniorer og ungdomshold og har bl.a. trænet Stenløses 2. divisionshold fra 2006 - 2008. Fra 2008 - 2010 var Richard ansat i BSV hvor han var med til at skaffe en DBU licens, så klubbens ungdomshold kunne spille med i de bedste ungdomsrækker. I samme periode fungerede Richard som cheftræner for BSV's U17 divisionshold. Senest har Richard været Sportschef i Birkerød fra 2010 til 2011.
Bagsværd BK byder hermed Richard velkommen i klubben, og ser frem til rigtig godt samarbejde de kommende to år.