Klub-cms nyheder
25. juli 2011 - 08:00 af: Frederik Svendsen
Som nogen af jer måske allerede ved, har Niklas og Niels valgt at søge nye
udfordringer i Brøndby IF.
Desværre for klubben og ikke mindst os, står vi så nu uden 1 seniortræner, blot 5 uger før turneringsstarten for efteråret 2011. Bestyrelsen arbejder lige nu på højtryk for at finde en afløser, men som det ser ud nu bliver det ikke muligt at finde en kvalificeret afløser før tidligst til vinter. Så bestyrelsen har spurgt Claus Møller og jeg selv om vi vil stå for 1. holdet i dette efterår. Det har vi begge sagt ja til, i håbet om at vi vil kunne hjælpe med at tage skridtet op i serie 1 og samtidig få et godt samarbejde op og stå med det nye trænerteam for 2. og 3. senior, Per Edvardsen, Henrik Høj og Morten Skoubo. Derudover har Jesper Nicolaisen sagt ja til at være holdleder for 1. senior, og han har allerede ryddet op i vores kælderrum og installeret køleskab med kolde øl og vand.
Der arbejdes lige nu at få arrangeret nogle træningskampe, men da vi jo desværre er lidt sent ude må vi se hvad der kan lade sig gøre. Det er dog sikkert at vi skal deltage i en træningsturnering d. 12-14 august i Måløv. Det vil blive et blandet 1. og 2. hold der tager af sted, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, da vi skal spille 4 kampe på kun tre dage, og der vil blive brug for alle der kan spille. Lørdag aften (d. 13 august) vil der blive arrangeret noget mad og lidt øl i klubben for 1., 2. og 3. holdet, så sæt ligeledes også (et stort!) kryds i kalenderen ud for denne aften.
Vi afholder et kort opstartsmøde tirsdag d. 19/7 kl. 19.00 og efterfølgende træning kl. 20.00 på den nye kunst i klubben. Som det ser ud lige nu træner vi samtidig med 2. og 3. senior tirsdag og torsdag kl. 20.00 fremover.
Med venlig hilsen
Claus Møller og Frederik Svendsen