bagsvaerd

Åben træning for årgang 2004-1998 om torsdagen!

Klub-cms nyheder
25. august 2011 - 23:13 af: Steen Jørgensen

Bagsværd BK lancerer nu et helt nyt initiativ - åben træning for årgang 2004-1998 Drenge og Piger der har lyst til at udvikle sig yderligere

Igennem rigtig lang tid har der været arbejdet med idéen om at indføre et ekstra træningspas for de spillere der har lyst til en ekstra træningsgang om ugen. Med etableringen af den nye kunstgræsbane er der åbnet mulighed for at det nu kan lade sig gøre.

Træningen er åben for Drenge og Piger i de nævnte årgange, som har lyst til at udvikle sig yderligere, og træningstiderne er:

Torsdage kl. 17.00-18.15: Årgange 2004-2001
Torsdage kl. 18.15-19.30: Årgange 2000-1998

Første træningsdag er torsdag den 1. september, og træningen foregår på 7-mandsbanen på kunstgræsset. Der er ingen krav om tilmelding. Træningen gennemføres i første omgang 9 torsdage i september og oktober, inden tiltaget evalueres og det besluttes om det skal føres videre i en eller anden form.

Træningen bliver i første omgang målrettet udviklingen af de individuelle tekniske færdigheder, ligesom der også bliver trænet i koordination. Endelig bliver der også trænet i forskellige småspil, med fokus på udviklingen af spillernes opfattelse og evne til at finde løsninger på banen.  

Træningen forestås af trænere fra de respektive årgange i en turnusordning, under ledelse af Casper Ottesen.

For yderligere oplysninger, venligst kontakt Casper Ottesen eller Steen Jørgensen.